File:Kart over Steinvikholm slott (1815) (9524238676).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1815 (utgitt 1823) [faksimilieutgave 1960] Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Steinvikholmen, Skatval i Stjørdal

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Steinvikholm slott

Wikipedia: St. Olavs skrin

Google Books: Schwach, Conrad Nicolai - Throndhjems domkirkes historie og beskrivelse i kort udtog (1838) [om Flygjom kirke]

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22610 ]

No. 13.

Steenvigholms Slot, paa den nordre Side af Størdalen ved Aasefjorden, er i den senere Tid saa medtaget, at jeg kun har fundet faae af Fæstningsværkerne, og, paa Taarnfoden nær, slet intet af Bygningerne tilbage; hvorfor jeg derover ikke kan levere andet end et Kart, som viser dens nuværende Forfatning.

Til en Reparation ved Munkholmen og Christiansteen bleve for omtrent 20 Aar siden de sidste Levninger bortførte og forbrugte. De fleste Kjeldere, som alle have havt stærke Tøndehvælvinger, ere enten opfyldte eller sammenstyrtede, hvilket ogsaa er Tilfældet med den største Deel af Murene. Kun paa den nordre Side staaer endnu en 6 Alens høi Muur, hvori endeel Furrustolper ere anbragte, som Stormpæle. Langs herved tælles 8 forskjellige Casematter, som sagt for det meste sammen styrtede, hvorfra gaae smale, deels runde og deels firkantede. Huller gjennem Muren, (hvis Tykkelse paa disse Steder er 3 - 4 Alen) ud mod Søen. Den Stump af Taarnet, som endnu er tilbage, er 6 Alen høi. Herunder har været en rund hvælvet Kjelder med Gulv af Furrustokke. Paa Holmens søndre Side, hvor alting er meest ruineret, findes Spor til tvende Mure, hvor Hoved-Indgangen har været til Taarnets Kjelder, og hvor formodentlig selve Slotsbygningen har staaet.

Alt hvad jeg af de ubetydelige Levninger, som nu ere tilbage af dette Sted, kan skjønne, er: at Fæstningsverkerne, som ere anbragte i Heldingen af Holmen, omtrent have havt dens Figur, en irregulair Firkandt, med en Bastion paa den østre Ende. Nedenunder Taarnet paa den vestre Ende er et lidet Verk anbragt, formodentlig til Broens Forsvar. Nedenfor dette ved det første Steenkar staae 2de Furrustolper nedrammede, hvorfra Veien ligger op forbi Taarnet og ind i Slottet paa den nordvestre Side.

Mellem Holmen og Landet, hvor der ved Ebbe er tørt, sees endnu Stokkene efter 10 Steenkar, hvorpaa Broen, der har været over 300 Alen lang, har ligget. Resten af disse Steenkar, som jeg formoder at have været 16 i Tallet, ere deels borttagne, og deels overmuddrede. Mellem Holmen og Landet paa begge Sider af Broen, lige ud i Dybet, er en stærk Palisadlinie.

Lige for Broen paa Landsiden sees Rudera af nogle Forskandsninger mod Steenvigholm, hvorfra den rimeligviis er bleven beskudt. Her har man i Jorden fundet Kanonkugler af Bly, støbte udenpaa firkantede Jernklodser.

Den gamle Flygjoms Kirke, hvorhen St. Olafs Liig blev bragt og nedgravet af de Svenske i Aaret 1563, er endnu i fuldkommen Behold, og tjener til Kornlade paa Gaarden Mellem Fløan, ikke langt fra Steenvigholmen. Den er opført af fladøxet Furutømmer, sammenlagt med de saakaldede Sinkenaave; dens Længde er 18 og Breden 10 Alen. Choret, som adskilles fra Kirken med svære Planker, er 6 Alen langt og 7 Alen bredt. Hovedindgangen har været igjennem en smal Dør, midt paa Kirkens søndre Side, hvor der ogsaa findes et lidet Vindue, som, tillige met Et endnu mindre mod Øst i Choret, har skaffet Kirken al dens Lysning.

Paa den omtalte Planke-Afdeling i Choret sees endnu Spor til nogle næsten udslettede Malerier, som synes at have forestillet Fæstninger, Taarne, Skibe, o. s. v.

Denne Kirke, som sikkert er een af de, der enten ved eller strax efter Reformationen, bleve sløifede, kan man da vist antage at være henved 300 Aar gammel, og altsaa er den en af vore ældste Træbygninger.