File:Fra morgenrodens rige; fortaellinger fra Japan, samlede og indledede ved Johanne Münter (1900) (14779202241).jpg

Identifier: framorgenrodensr00mn (find matches)
Title: Fra morgenrodens rige; fortaellinger fra Japan, samlede og indledede ved Johanne Münter
Year: 1900 (1900s)
Authors: Münter, Johanne Hearn, Lafcadio, 1850-1904
Subjects:
Publisher: Kjobenhavn Gyldendal
Contributing Library: Robarts - University of Toronto
Digitizing Sponsor: University of Toronto

View Book Page: Book Viewer
About This Book: Catalog Entry
View All Images: All Images From Book
Click here to view book online to see this illustration in context in a browseable online version of this book.

Text Appearing Before Image:
ahænder det undertiden, at der ud af den skarlagens-farvede Sø skyder en krystalklar Vandsøjle. Deter Stammen af en vidunderlig Lotusblomt, derløfter en frelst Sjæl op og lægger den for Fødderneaf en Præst, som staar ved Afgrundens Rand.Hans Bønner skabte Lotusblomsten. I Underverdenen risler ogsaa Floden Sai-no-Kawara, ved hvis Bredder Genfærd af Børn trængersig frem. Og der er Vildnis af Bambusgræs, hvor græd-ende hvidklædte Kvinder med blodige Fingre ogudrevne Negle maa plukke de skærende Græs iAarhundreder. Saaledes er nogle af Pinestederne. Men i Gokurakus skinnende Haver, hvor derer Springvand og Grotter og Lotusdamme, letteBygninger og Indsøer og buede Broer, dér vandrerstraalende, gloriesmykkede unge Piger — Bosat-siier. De bøjer sig over Lotusknopperne, de aanderpaa dem og bestænker dem med en æterisk Væske.Saa springer de ud, og i Hjærtet af hver Blomstsidder et lille Barn med Glorie om Hovedet. Det er Sjæle, nye Buddhaer, genfødte i Vel-signelse.
Text Appearing After Image:
Bodhisattva og hans Discipel paa Krauiebjærget. Lafcadio Hearn: I. BJÆRGET Og det var i Solnedgangens Time, at de komtil Bjærgets Fod. Der var paa dette Sted ikkeTegn til levende Liv af hvad Art nævnes kunde —ikke Glimt af Vand, ikke Spor af Plante, end ikkeSkyggen af en flyvende Fugl — intet uden Øde, derrejste sig af Øde. Og Bjærgets Tinde tabte sig iHimlen. Da sagde den hellige Mand til sin unge Led-sager: „Hvad Du har begæret at se, vil jeg viseDig. Men det Sted, hvor Synet vil aabenbares, erlangt herfra, og Vejen dertil er tung. Følg eftermig og frygt ikke: Styrke vil blive Dig givet I Tusmørket sænkede sig om dem, alt som desteg. Der var ingen banet Sti eller noget Tegnpaa, at der her før havde været Mennesker, ogVejen gik over en endeløs Masse af sammenhobedeRester, som rullede og smuldrede under deresFødder. Somme Tider løsnede et større Stykke sigog raslede ned med en hul Lyd — til andre Tider 136 brast det, de traadte paa, som tomme Skaller. Stjerner

Note About Images