File:Bautasteiner ved gården Einæss på Ytterøy (1823) (9521455489).jpg

Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place:

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Wikipedia: Bautastein

Wikipedia: Ytterøy

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22617]

No. 20. - a.

Fra Gaarden Einæs, paa den nordøstlige Odde af Ytterøen, gaaer en ophøiet Vei til 6 Kæmpehouge, som ere sammenlagte og omcirklede af Kampestene.

Ved Siderne af bemeldte Vei, som fra Gaarden er omtrent 190 Alen lang, har staaet smaae Bautastene, hvoraf fire endnu ere tilbage. Den største er 3 Alen høi, og de andre noget mindre.

Paa Gaarden Røvigen har været en Kirke, hvoraf Kjelderne endnu benyttes under Gaardens Huse. Kirkegaardsmuren, som nu bruges til Haugegjærde, er paa sine Steder 2 1/2 Alen høi, og paa den ene Side 100 Alen lang.

Røvigen har, efter gamle Sagn, været beboet af en adelig Dame, som eiede hele Ytterøen, og som bortbyttede den mod et Gods i Danmark. For ikke at komme til kort ved dette Bytte, lod hun enhver Gaard paa Øen dobbelt skyldlægget hvilke, skal være Aarsagen til, at dette Steds Jordskyld er næsten det dobbelte i Forhold mod Nabobygderne.

Vest paa Ytterøen ligger Gaarden Norvigen, der skal have Navn af Kong Nor. Herved findes en Mængde Kæmpehouge af forskjellig Størrelse.

Ytterøens Kirke er af Træ, ikke muret, som Bing i hans Norges Beskrivelse beretter. Alt hvad den eier tilbage af det Gamle, er tvende Malerier og en Sølvkalk, hvorpaa: "O! Maria" er andbragt med Munkebogstaver.

Udenfor Indgangen til Vinnans eller Mosvigens Annexkirke findes en gammel Alterplade af hvidt Marmor, og paa Væggen ved Choret i bemeldte Kirke er Erke-Engelen Michael i Kamp med Dragen, meget smukt udhugget i Træ.

No. 20. - b.

Ved Gaarden Hovd (maaske Hove eller Hoff) i Verrans Annex under Ytterøens Præstegjeld findes adskillige Kæmpehouge paa og omkring en Slette ved Verra-Sundet, kaldet Kongsvolden, hvor sandsynlig en af Næssekongerne har boet.

I een af disse Houge fandtes 1815 en Guldpenge, hvis Præg er paa den ene Side en Konge, holdende Scepteret, eller Sværdet, paa den høire Skulder. Paa den anden Side sees kun en Krone over et Skjold. Rundt omkring paa begge Siderne sees enkelte Spor af Bogstaver, der ere ulæselige.

Paa en Bjergryg ved bemeldte Gaard, som har været den ældste, største og betydeligste i Verran, findes endeel Houge, som ligne Nutidens Gravhouge, fire Alen lange og 1 1/4 Alen brede.